Dragsmurvej 6 | 8420 Knebel | tlf. 86 35 13 55 | www.fuglsoecentret.dk | til@fuglsoecentret.dk
Til arrangørerne
Planlægning af arrangementer i Fuglsøcentret:
Ved planlægningen af arrangementer i Fuglsøcentret  har vi brug for oplysninger om arrangementets program og navneliste for deltagere med eventuelle bemærkninger.

Program
Fuglsøcentrets standardtider:
kl.   8:00            Morgenbuffet
kl. 10:00            Formiddagskaffe
kl. 12:00            Frokost
kl. 15:00            Eftermiddagskaffe
kl. 18:00            Middag
Fri                     Aftenkaffe / natmad

Tiderne kan ændres efter aftale med Fuglsøcentret, for middagens vedkommende mod et beskedent tillæg i prisen.

Deltagerlisten
Vi har brug for oplysninger om navn, enkeltværelse eller dobbeltværelse  og speciel kost, allergi m.v.
Gerne på excel regneark, 14 dage før et arrangement.

AV-udstyr:
I vore plenumlokaler er der som standard AV-udstyr:
flip-over - tavle - overhead projector - storskærmsprojektor og lærred - trådløs internetforbindelse
I øvrige kursuslokaler er AV det samme med undtagelse af storskærmsprojektor, som dog kan bestilles, hvis det ønskes.

Kursuskassen:
Den ansvarlige for arrangementet får udleveret en kursuskasse med forskellige materialer til og informationer om opholdet.
Nøglerne til de lokaler, som arrangementet har til rådighed, ligger i kassen ligesom nøglerne til gildestuen og AV rummet.


Kopirummet / Internet:
I kopirummet står en PC med internet adgang til rådighed for vore gæster. Programmerne i PC'eren er Office 2007
Trådløs internetforbindelse overalt i centret.

I kopirummet findes også en stor, moderne og hurtig kopimaskine. Kopimaskinen kræver en kode, som udleveres til kursuslederen ved ankomst.
Forbruget afregnes efter opholdet.

Indlogeringen:
Vi har 140 enkelt/dobbeltværelser med bad og 8 enkeltværelser med bad. 32 af dobbeltværelserne kan forsynes med ekstra opredning.

Vi råder i alt over 320 senge + 16 senge i 2 sommerhuse, som ligger i tilknytning til centret.

Værelsesbygningerne er placeret rundt om et stort åbent grønt areal med front mod Ebeltoft Vig.

Forplejningen:
Som standard indeholder et kursusdøgn:
Kaffe/te med rundstykker, frokostbuffet inkl en øl/vand og kaffe, eftermiddagskaffe med brød, to-retters middag inkl. kaffe, aftenkaffe, morgenbuffet, formiddagskaffe uden brød, isvand.

Køkkenchefen udarbejder gerne et tilbud, hvis man ønsker en festmiddag.
Allergi-, diabetiker- og vegetarretter klarer vi gerne, blot man henvender sig i receptionen hurtigst muligt efter ankomst, eller som notat til deltagerlisten.
Fuglsøcentret