Fuglsøcentret

Kunstudstilling i Foyer 

 

Året rundt er der spændende kunst på væggene i Fuglsøcentrets Foyer.

Udstillingerne arrangerer vi selv – eventuelt interesserede kunstnere er velkomne til at rette henvendelse til os på til@fuglsoecentret.dk

Om kunstneren:

MIR var bosiddende i en længere årrække i USA, hvor hun har solgt og udstillet løbende, såvel som udført illustrationsarbejde.


I dag bosiddende på Fyn hvor hun har været repræsenteret i talrige kunstforeninger, større virksomheder og på messer rundt om i landet.
De senere år har MIR fået henvendelser fra udenlandske galerister, som Trevisan International Art, hvor hun udstillede i Bologna, Italien 2019, Galería Azur, Madrid 2021 og hos Van Gogh Art Gallery på messe i Monaco 2022.


Mir har været tilknyttet Galleri Bak på Tåsinge hvor hun i november 2022 afholdt en artist talk over kunsten og personen bag som omdrejningspunkt. Samtalen vil foreligge på YouTube.


Videre er hun at finde i kunstbøger og kataloger. Senest i bøgerne "Helnæs set med kunstnerøjne og "101 Kunstnere, 20/21", der udkom på Forlaget Frydenlund.


MIR tager skitser i naturen og bearbejder derefter sine indtryk hjemme i værkstedet. Hun leder altid efter lyset i sit arbejde og forsøger at få det frem ved konstant at finde en balance mellem det abstrakte og det konkrete, mellem kaos og orden. En dialektisk samtale over temaerne, idyl og dramatik og lys og mørke, som en del af fortællingen om det levede liv, i naturen såvel som hos mennesket.


MIR arbejder både med olie og akryl på lærred og akryl på papir.


MIR er aktiv på de sociale medier og skriver løbende blogs om tilværelsen i et filosofisk, lyrisk sprog der lægger sig op ad hendes billeder.


MIR er også komponist og sangskriver i duoen FAZE'N'MIR, der spiller rundt om i landet på mindre spillesteder og venues og afslutter desuden uddannelse som organist i juni 2024.


Hjemmeside www.mirbredbergweber.com
Facebook MIR
Instagram mir.nordiclight
www.fazenmir.com

Udstillingperiode: 5. april til 30. juni 2024

Fernisering: 6. april 2024 kl. 12.30 – 14.30