Fuldt moderne faciliteter
I Fuglsøcentret er mødefaciliteterne moderne og varierede. Vi har det rigtige lokale, hvad enten det drejer sig om et møde med få eller mange deltagere.
Plenumlokale er inkluderet i prisen
Ved booking af et møde reserveres automatisk et lokale. Er der brug for gruppelokaler, kan de lejes. Derudover er der mulighed for, at gruppearbejde kan placeres i de små "øer", som findes overalt i Fuglsøcentret. Denne løsning kan frit benyttes.
Dagmøde eller møde med overnatning
Er mødet med en eller flere overnatninger, får I adgang til en gildestue, hvor en god mødedag kan slutte med hyggeligt samvær over en kop kaffe eller en drink. Der er selvbetjening i gildestuerne.
Naturen som mødelokale
Fuglsøcentrets unikke beliggenhed giver muligheder for at flytte mødets samtaler ud i naturen. Benyt lejligheden til en frisk walk and talk til den nærliggende Fuglsø Strand.
På en solbeskinnet dag byder parken omkring Fuglsøcentret også velkommen til gruppeprocesser, måske med en medbragt madkurv. Hør om de mange udendørsfaciliteter i receptionen.
Møder i Fuglsøcentret planlægges i samarbejde mellem arrangøren og Fuglsøcentret, så de optimale rammer for mødet opnås.