Fuglsøcentret

Højskoleophold

Mols i bevægelse

Hvis spørgsmål:

Ole Schøler, telefon 2371 6210

ole@os-connection.dk

Booking:

til@fuglsoecentret.dk

8635 1355

Nationalparken, Mols Bjerge, og Fuglsøcentret vil danne ramme om et højskolelignende forløb under overskriften Mols i bevægelse. Det skal forstås som stedet, hvor vi bevæger os i landskabet, og stedet, hvor vi bliver bevæget i fællesskab med forløbets øvrige deltagere.

Vi vil blandt andet:

  • Besøge Karpenhøjs Nordiske Mytologipark og den samiske Lavou.
  • Bruge en dag på at bevæge os i landskabet. Både ved at vandre, - at cykle, - at sejle med en tidligere fragtbåd, og hvis vejret tillader det, ved at ro i kajak.
  • Begynde hver dag med en morgensamling, hvor vi får kendskab til en del af vor fantastiske sangskat, ligesom morgensamlingen også vil byde på en god historie og på nogle betragtninger, som man kan ”tygge på” i løbet af dagen.
  • Aftenerne vil også have et program, som vil samle os som gruppe.

 

Det vil vi gerne byde ind til i håb om, at vi således kan berige hinanden til et fortsat

”Jævnt og muntert virksomt liv på jord”

 (N.F.S. Grundtvig)

 

Afsæt derfor dagene 1.-3.maj 2018.

Pris: Kr. 4.995 pr. person 


 

Smag på Mols

Hvis spørgsmål:

Ole Schøler, telefon 2371 6210

ole@os-connection.dk

Booking:

til@fuglsoecentret.dk

8635 1355

Den smukke natur på Mols og Helgenæs vil sammen med Fuglsøcentret danne rammen om et højskolelignende forløb for voksne under overskriften ”Smag på Mols”. Det indebærer at vi med afsæt i de gode fortællinger og oplevelser smager på Mols ud fra et historisk, kulturelt og gastronomisk perspektiv. Mødet med inspirerende mennesker giver afsæt til et forløb hvor vi udover viden og begejstring oplever fællesskabet med de øvrige deltagere.

Vi skal i forløbet blandt andet:

  • Besøge Ryes skanser i historisk perspektiv.
  • Opleve Sletterhage fyr og Ellemandsbjerget.
  • Møde spændende iværksættere indenfor forskellige grene af gastronomien.
  • Få viden om økologisk kvægdrift og naturvildtpleje ved hjælp af vilde heste.
  • Opleve Ebeltoft og få historien om byens forvandling fra søfartsby til turistby og blive indført i det spændende kulturprojekt ”Den nye Malt”.
  • Besøg kirkerne Dråby og Knebel for at høre om en altertavle og en kirkes historie.
  • Høre om Nationalparkens historie og kommende indsatsområder.
  • Få spændende smagsprøver til ganen og halsen.
  • Aftenerne vil indeholde spændende og aktiverende kulturelle indslag
  • Morgenerne vil byde på både sang og fortælling.

Afsæt derfor den 21.-23.august 2018 og meld dig som deltager i dette oplysende og livgivende forløb.

Pris: Kr. 4.995 pr. person.